Vælg kategori: Søg produkt:
 
Samlet indkøb DKK 250,00 
 


  CD  
  CD Rom  
  Danske Bøger  
  DVD  
  Fuglebøger  
  Fuglebøger for børn  
  Have og blomsterbøger  
  Havedam  
  Havens Fugle  
  Kalendere  
  Papegøjeleksikon  
  Pattedyr  
  Plakater FAST LAVPRIS!  
  Ringbind til Dansk Fuglehold  
  TILBUDSVARER !  
     
  NYHED  
     
  Indkøbskurv  
  Forside  
     
  Forretningsbetingelser:  
  Links:  

Alle priser
er incl. moms
men excl. porto




Best.nr. 6000, Frugt- og insektædende fugle > Fuglebøger > Tropefugle, Frugt- og insektædere  |  Udskriv  |  Tip en ven
Pris: DKK 269,95



Nr. 6000
   

naturlig pasning af Eddie Bach, Flemming Nielsen og Torben Rafn - 17 x 27 cm - ca. 240 sider - Masser af farvebilleder

Beskrivelse:
En dansk bog om denne gruppe fugle, de frugt- og insektædende, hører til sjældenhederne og specielt med danske forfattere. Da disse fugle er blevet mere og mere populære her i landet, er det glædeligt at det nu er muligt at købe litteratur på dansk og ikke være henvist til engelsk eller tysk-sprogede bøger.

Bogen indledes med et kort afsnit om navngivningen af fugle og der er i denne bog, brugt de danske navne, der er udarbejdet af navnegruppen under Dansk Ornitologisk Forening, hvor også LDF har repræsentanter. Dette betyder også, at der er sket visse ændringer i forhold til de almindeligt kendte danske fuglenavne. Bogen gør dog fint opmærksom på gamle navne hos de mere almindeligt holdte arter.

Kapitel 2 og 3 gennemgår anskaffelse og akklimatisering af fuglene, og disse kapitler kan benyttes ved alle fuglearter og ikke kun de frugt- og insektædende.

De følgende tre kapitler omhandler ernæring af disse fugle, hvor der kort beskrives, hvorledes fuglens fordøjelsessystem fungerer, samt hvad de har behov for at foderet indeholder af proteiner, fedt, vitaminer, mineraler osv. Specielt afsnittet om vitaminer og mineraler er yderst udførligt og virkeligt brugbart, idet der beskrives hvad det enkelte vitamin bruges til i fuglen, samt hvilke foderemner, der indeholder de enkelte vitaminer. Dette afsnit kan med fordel benyttes af alle fugleholdere, idet oplysningerne ikke er artsspecifikke, men derimod gælder for alle fugle (og dyr i øvrigt). Kapitel 6 omhandler selve foderet og beskriver de forskellige typer foder. Det indeholder ligeledes at afsnit om levende foder, hvor der er vejledning i opdræt af de forskellige foderdyr. Kapitlet afsluttes med en gennemgang af 11 forskellige diæter til denne gruppe fugle, med omtale af, hvilke arter/grupper, der behøver hvilken diæt. Et virkeligt godt afsnit, hvor der er gået i dybden med oplysningerne og et afsnit, som vil kunne hjælpe mange opdrættere af disse fugle, både ved anskaffelse af nye fugle og ved opdræt af allerede holdte arter.

Herefter følger et kapitel om opbygning og indretning af voliererne med beskrivelse af muligheder for indretning tilpasset de enkelte fugletyper. De følgende to kapitler omhandler opdræt og håndopmadning. Der er beskrivelse af forskellige redemuligheder og -materialer. I afsnittet om håndopmadning er der opskrifter på foderet til de forskellige fugletyper. Dette afsnit vil helt sikkert blive mere og mere aktuelt fremover, efterhånden som tendensen til håndopmadning af denne type fugle, også finder fodfæste er i landet.

Kapitel 10 omhandler de enkelte fuglegrupper og er ledsaget af mange, gode billeder. Hvert enkelt afsnit indeholder angivelse af hvilken diæt, der passer til hvilke fugle, hvorledes volieren med fordel kan indrettes og hvorledes opdræt kan lykkes. Hver gruppe fugle er ledsaget af et skema, der let giver et overblik over de krav disse fugle stiller. Det eneste minus, der er ved dette afsnit er, at der er afbilledet fuglearter, som ikke er nærmere omtalt i selve afsnittet og man kan derfor komme i tvivl om præcist hvilken undergruppe arten tilhører.
Efter afsnittet om de enkelte arter, følger et afsnit om, hvilken beplantning der egner sig til voliererne og et afsnit om stambogsregistrering af fuglene. Kapitel 13 omhandler sygdomme og er et velskrevet og forholdsvis letforståeligt afsnit, som kan bruges til alle fugletyper. Bogen afsluttes med en oversigt over hvilke diæter, der passer til hvilke fuglearter, og er kortfattet og let anvendelig.

Alt i alt er det er meget velskrevet og brugbar bog, som efter min mening bør stå på enhver dansk fugleholders bogreol og holder man frugt- og insektædende fugle, er den et absolut must.

Flemming Rasmussen

Klik på billedet, for at se et større billede
Klik på billedet, for at se et større billede
Danske Fugleforeninger BOGSALGET   -  Gl. Vejlevej 50  -  DK-7200 Grindsted - Danmark
Tlf. + 0045 7023 2347  -  E-mail: bogsalget@bogsalget.com  -  SE nummer: 71711218